søndag den 6. december 2015

Fællesjagt den 05-12-2015

.

Der var mødt 36 personer op til efterårets 3de fællesjagt.
Der var 6 hunde med.
Det var noget dårligt vejr med regn og blæst. Så jeg tænke, da jeg kørte ud i skoven, at i dag bliver vi vist ikke mange til jagt.
Men jægere er ikke sådan at holde hjemme.
Vi lavede lidt om på såterne, da vi jo skulle have gule ærter efter jagten.
Vi startede ved parkeringspladsen. Her blev der set 3-4 dyr, et par harer og 5-6 snepper. Der blev skudt en sneppe. Dernæst tog vi såterne bag jagthytten. Da vi var mange så tog vi dem i et stræk.
Her blev set nogle snepper, et par dyr og 1 eller 2 harer. Der blev ikke skudt noget. Så tog vi mosen.
Her blev der set 3-4 dyr. Der blev skudt til en, der dog ikke blev leveret. Der blev også set en hare.
Så tog vi De Unges i en såt. Her blev set nogle snepper, et par dyr og harer. Den sidste såt inden ærterne var mosen ved jagthytten. Her blev der lettet nogle fasaner, ænder og 3-4 dyr. Der blev leveret 2 krikænder.

På paraden var der 1 sneppe og 2 krikænder
Der var afgivet 29 skud.
Jeg ved ikke lige hvad vi gør forkert. Men de sidste to jagter har ikke givet meget vildt trods massiv skydning.
Det var godt med noget varme og ærter efter en kold og våd dag.

Alle medlemmer med familie ønskes en rigtig GLÆDELIG JUL.
Anders.









Ingen kommentarer:

Send en kommentar