lørdag den 3. oktober 2015

Fællesjagt 3-10-2015

Der var 38 jægere på jagt denne flotte efterårsdag med sol og 19-20 grader.
Nøjagtig lige som i 2014. Der var 8 hunde med.
Da vi var så mange jægere, lavede vi lidt om på såterne, så de blev længere.
Vi lagde såt 1 og 2 sammen. I den første halvdel skete der absolut ingenting, Jeg tænkte, at det vil blive en sløv dag uden meget vildt. Det viste sig heldigvis ikke at være rigtig. Kort efter lød der skud. En hare blev leveret. Næste såt var majsmarken og mosen. Der lød skud inden vi startede drevet og flere skud under drevet. En hare blev leveret ved masmarken og i mosen blev der skudt en spidsbuk og en rå. Så var det såten i østenden af De Unges. Her blev der skudt to harer. I vestenden af De Unges, sidste såt inden frokost, blev der skudt en rå. Efter frokost havde vi to såter. Der måtte ikke skydes flere harer og kun et dyr mere. Der blev ikke skudt noget i den første såt men set et par harer. Så havde vi sidste såt ved jagthytten. Her gik der jagt i den, der blev lettet 4-5 dyr, nogle ænder og mange bekkasiner. Der blev skudt, skudt og skudt. Bekkasiner er ikke så let at ramme. Der blev leveret en rå, 2 krikænder og 1 bekkasin.
En dag med mange dyr og harer men knap så mange fugle. Vi så således ikke meget til de udsatte ænder og fasaner. Vi håber at det ændre sig til næste jagt.

På paraden var der 1 spidsbuk, 3 råer, 4 harer, 2 krikænder og en bekkasin.
Der var afgivet 63 skud. Vildt



En rigtig flot jagtdag var forbi.

Jan Yde Sørensen og Per Christiansen blev udtrukket til årets riffeljagt i Nørlund Plantage.











Ingen kommentarer:

Send en kommentar