mandag den 29. december 2014

Fællesjagt 28-12-2014

Der var mødt 33 personer op til årets sidste fællesjagt. 
Der var 10 hunde med.
Det var noget rigtig flot vejr med solskin og frost hele dagen.
Dejligt med lidt andet end regnvejr.
I såt 1 bag jagthytten blev der set et par snepper og skudt efter en.
Der blev også set en hare. I såt 2 blev der ikke set noget. 
Så var det mosen i De Unges. Her blev der set et par fasaner og 
en sneppe. En kok og sneppen blev beskudt uden held.
I såt 4, østenden af de unges mødte vi så rådyrene. 
Der blev set 8-10 forskellige. Dog ingen inden for skudafstand.
Der blev også set en hare. I såt 5, sidste såt inden frokost, 
vestenden af De Unges. Det så ikke ud til, at vi ville få meget 
vildt med til paraden. Det lykkedes dog i denne såt, at skyde
en sneppe og et dyr. Der blev set en hare og et par snepper mere. 
Så var det frokosttid.
Efter frokost gjaldt det såt 6 ved parkeringspladsen mod vest.
Her blev der leveret en fasankok efter en større beskydning. 
Der blev set et par snepper og fasaner mere. Der var desuden en
ræv, der luskede over i sidste såt. I sidste såt, mosen ved 
jagthytten, blev der set et par fasaner. 
Træfsikkerheden var dog forsvundet. 
Ræven luskede ud af såten uden for skudafstand.
En flot jagtdag dog uden så meget vildt på paraden. 
Sådan er jagt. 
Dagen sluttede med varm gløg og småkager.

Alle medlemmer med familie ønskes et GODT NYTÅR.
Anders.











Ingen kommentarer:

Send en kommentar